


Gården Charlottendal blev samlet i 1805 af jagtjunker Frederik von Arenstorff. Gården er opkaldt efter hans moder Charlotte og skal oprindeligt være opført som enkesæde.
Nu fremstår Charlottendal som en blanding af gammelt og nyt. De gamle, smukke gulkalkede bygninger i stateligt firfløjet anlæg er synlige mod Overgårdsvej, mens de nye stalde og siloer ligger diskret bagved.
Gården har været handlet mange gange, senest i 2022 hvor de nuværende ejere Anette og Niels Åge Nørager købte gården af Johanne og Jan Jacobsen.
Charlottendal har en af landets største svinebesætninger og de 314 hk jord der tilhører gården har allerede været forpagtet til Niels Åge Nørager i nogle år.
_edited.png)
Første ejer
Frederik von Arenstoft
1805 - 1844

Nuværende ejere
Anette og Niels Åge Nørager
2022 -
1: 1805 - 1844 Frederik von Arenstorff
2: 1844 - 1856 Marius Gerhard Cathincus von Arenstorff (søn)
3: 1856 - 1860 Theodor Jermiin (svoger)
4: 1860 - 1868 Marius Gerhard Cathincus von Arenstorff
5: 1868 - 1876 Allan Dahl
6: 1876 - 1877 Hansen
7: 1877 - 1879 F. Riegels
8: 1879 - 1879 Hansen
9: 1879 - 1880 Heymann
10: 1880 -1895 Laurits Petersen
11: 1895 - 1900 Konsortium
12: 1900 - 1902 Christen Christensen
13: 1902 - 1904 Mikkel Jørgensen
14: 1904 - 1909 N. Jensen Kjær
15: 1909 - 1911 Rasmus Vester
16: 1911 - 1914 N. Krarup
17: 1914 - 1915 H. Sørensen / H. Andersen
18: 1915 - 1917 H. Iversen
19: 1917 - 1917 Eriksen
20: 1917- 1919 Fogh
21: 1920 - 1922 Jørgensen / Nielsen
22: 1922 - 1932 A. H. Pedersen
23: 1932 - 1932 Jensen / Støttrup
24: 1932 - 1950 P. K. Petersen
25: 1950 - 1995 Ukendt Ejere
26: 1995 - 2008 Christian Gæmelke
27: 2008 - 2022 Johanne Jacobsen
28: 2022 - Annette og Niels Nørager


I 1951 var en af Charlottendals tidligere ejere Malte Nielsen involveret i en større dansk kriminal gåde. Malte Nielsen var en jysk landmandssøn med store ambitioner om at blive godsejer, men pengene var knappe. Der måtte derfor ske noget drastisk for at redde hans økonomi. Ellers ville hele verden styrte i grus omkring den store mand på Havndal-egnen. Så han besluttede sig for at blive jyllands første bankrøver. Den slags kendtes kun fra fortællingerne fra det vilde vesten, da han udplyndrede Handelsbanken i Langå for 24.000 kr, hvilket var en hel formue i 1951.
Røveriet blev begået ved højlys dag den 1. november. Da Malte Nielsen kom ind i banken, var der 2 kunder foruden ham, og da den sidste kunde forlod banken, låste han døren, gik tilbage til skranken, åbnede lågen, trak en pistol frem og sagde ”Det gælder pengene, kom med dem i en fart, der sker jer ikke noget, hvis ikke i laver numre med mig” De 2 bankdamer udleverede pengene, og Malte løb ud af banken.
Udenfor banken havde Malte parkeret sin bil, en mørkeblå Ford V 9 de Luxe . Vidner kunne fortælle at nummerpladen startede med X, hvilket var registreringsnummeret for Århus Amt. På det sted hvor bilen havde holdt, kunne teknikkerne desuden finde et tydeligt dækspor og både dækmønstret og hjulenes sporing var ret særprægede.
.png)
Børge Malte Nielsen blev kendt skyldig for røveriet og fik 3,5 års fængsel.
I Motorregistret fandt man frem til 2.000 biler som kunne passe på dette signalement af flugtbilen. Hver eneste bil blev undersøgt. Den 4. november besøgte man godsejeren, som villigt viste sin bil frem for politiet. Han var i mellemtiden også kommet i politiets søgelys pga. sit signalement, han passede præcist på den person bankdamerne havde set, politiet var også begyndt på diskret vis at undersøge Malte Nielsens økonomiske forhold.
14 dage efter røveriet blev Malte anholdt og sigtet for at være gerningsmanden til røveriet i Langå Sparekasse. Han nægtede dog at have noget med sagen at gøre. Retssagen mod godsejeren blev det største publikumstilløbsstykke i årtier. Der var 73 vidner, deriblandt hans kone.
Udfaldet blev at Malte Nielsen blev dømt skyldig og fik 3, 5 års fængsel. Charlottendal gik på tvangsauktion.
Da Malte Nielsen blev løsladt rejste han og familien til København hvor han blev bilsælger, hvilket han faktisk var rigtig god til, men bilfirmaet han er ansat i går efter 3 år desværre i likvidation, og Malte kommer endnu en gang i økonomisk uføre. Han bliver taget i at svindle med nogle afbetalingskontrakter og vælger derfor at begå selvmord ved at skyde sig selv med sin salonriffel.
_edited.jpg)
Det var dækaftryk fra denne bil der bragte politiet på sporet af Malte Nielsen.